Musik i Lejet går udsolgt på få minutter

Det er første gang i 3 år at festivalen sætter billetter til salg. Festivalen, der blev afholdt i sommer, havde nemlig været udsolgt siden 2019. Derfor har Musik i Lejet arrangørerne også været meget optagede af, hvordan billetsalget ville gå.
Vi havde en god fornemmelse før dagens online billetsalg skulle i gang. I går afholdt vi lokalsalg i Tisvilde. 1.500 billetter var i salg. Allerede aftenen før havde folk stillet sig i kø. Billetterne røg som varm brød. I dag sad folk klar ved computerne ved startskuddet og kl. 10.12 fik vi meldingen at, alle partoutbilletter var udsolgt. Det er helt utroligt. fortæller Kristian Grauengaard, Grundlægger af Musik i Lejet.
Musik i Lejet ligger d. 20. 21. - 22. juli i Tisvildeleje. Festivalen har annonceret The Blaze (FR), Phlake, Swan Lee og Kind mod Kind til årets musikprogram, der i alt rummer +40 navne på plakaten.