Ida Laurberg
Ida Laurberg har en vokal, der kan få enhver til at stoppe op og lytte. Med en helt ekstrem indlevelse formår det unge stortalent at give sit publikum gåsehud gang på gang. Laurberg startede hendes karriere allerede som 16-årig, da hun gik viralt med den sjælfulde “Puppy Dog Eyes”, men i 2022 startede Laurberg et nyt kapitel på dansk. “Terrier” er Laurbergs første og eneste udspil på dansk, og vi glæder os ubeskriveligt meget til at høre mere fra det unge talent på Musik i Lejet.
